RumInspiraTron
Du har adgang til en skole, der har set værdien i et kørende PlaySpace, en vogn der kan skabe rum i rum. Rumvognen kan sætte en stemning, tilføje krydderi til din legende undervisning, og hvis din undervisning slet ikke er legende, kan RumVognen måske hjælpe dig med at gøre din undervisning – legende. RumVognens materialiteter – altså det indhold du kan finde på vognen – kan være mange, også derfor bedes du indføre de ting, du gerne vil arbejde med.
Og hey! Skulle det vise sig, at RumInspiraTron kommer med helt gakkede forslag, og laver forbindelser til ting, du ikke har bedt om – så skyldes det nok, at RumVognen indeholder en “basispakke”, altså indhold, der er defineret på forhånd. Måske bruger du RumInspiraTron til inspiration – basispakken til trods – eller også inspireres du til at skabe din egen RumVogn til det sted, hvor du, for børn og unge, er er en vigtig modig voksen.
Vi henviser til FAQ’en, som du finder i bunden af sitet, hvor vi bl.a. inviterer ind til en forståelse omkring tankesættet bag RumVognen og RumInspiraTron, men også kommer med idéer til, hvordan du hurtigt kan komme i gang med at skabe din egen.
Hermed enden på denne væg af tekst- foruden dette: vælg en, eller flere stemninger/følelser herunder, for at komme i gang!
Indtast oplysninger i formularen for at se en beskrivelse af dit kreative undervisningsforløb.
Resultatet vises her...
RumVognen
Forestil dig en vogn, der kan forvandle ethvert læringsmiljø til en kreativ, sanselig og social oplevelse. Rumvognen er skabt med ét formål: At sætte læringen i bevægelse – både fysisk og mentalt. Her findes alt, hvad du skal bruge til at skabe stemninger og læringsrum, der åbner op for undersøgende, legende og eksperimenterende undervisning.
Inde i vognen finder du en række materialer som papvægge, tæpper, klemmelamper, plasticbolde og pressenninger. Materialerne er ikke blot ting – de er mentale byggeklodser, designet til at stimulere elevernes sanser og forestillingsevne. Med disse elementer kan du skabe forskellige læringsscenarier, hvor følelser og stemninger styrer oplevelsen. Skal læringen være højspændt, med intensitet og overraskelser? Eller måske hengiven, hvor flow og koncentration er i fokus?
Rumvognen bygger på et didaktisk tankesæt, hvor undervisning ikke kun handler om viden, men også om oplevelse, sanser og sociale interaktioner. Det er en rejse væk fra klassisk klasseværelsesundervisning – en mulighed for at skabe læringsmiljøer, hvor eleverne kan udforske, eksperimentere og engagere sig dybt i materialet.
Den legende tilgang åbner døre til læring, hvor eleverne ikke blot modtager viden, men selv former læringsprocessen gennem samarbejde og kreativ udfoldelse. Vognen er en pædagogisk katalysator, der understøtter mangfoldige deltagelsesmuligheder og flytter læring ind i en ny dimension.
Men hvad er en vogn uden en motor? RumInspiraTron er det digitale værktøj, der puster liv i rumvognen. Hvor materialerne er rammerne, er RumInspiraTron den kreative kraft, der fylder dem med mening og idéer. Via en samtale med værktøjet kan du som underviser få tilpassede undervisningsidéer, baseret på dit fag, dine læringsmål og den ønskede stemning.
RumInspiraTron gør det døde levende – det guider dig til at bruge materialerne i vognen til at skabe oplevelser, der vækker nysgerrighed og engagement. Det er som at have en didaktisk sparringspartner, der hele tiden tænker nyt og legende sammen med dig.
Med Rumvognen og RumInspiraTron får du nøglen til fremtidens læringsrum – et sted, hvor læring og leg mødes i en dynamisk symfoni af oplevelser, der kan formes præcis, som du vil have dem.
DISCLAIMER
Systemprompten for RumInspiraTron jonglerer med følgende: 10 meter
hvid nervøs velour, børneprojektor, 40 LED lyskæde, hvidt projiceringstelt, lege-tunnel, 6 stk genopladelig mini lommelygter, 10 meter neonfarver sjippetov i 3 forskellige farver – gul, cerise og lysegrøn, briller med farvet glas, transparente A4-ark i farver, organza-stof, rammekuber, 3 meter nervøs velour i mørkegrøn og sort, pallietstof i blå, sort, rød, sølv og guld, green screen-stof, 4 stk plastspejl (20×25 cm), legeringe, 20 cm kegle, stav til kegle, holder til stav, projektor med lys og lyd, grønt høreværn, øjenbind, selvlysende sten til sanserum, terning med egne ideer (læreren kan selv ændre siderne via plastlommer) indspilningsklemmer, papirklemmer, tøjklemmer, papruller i forskellige størrelser, opbevaringspose, liggeunderlag/træningsmåtte, udstillingsskærm, 5 stk timeglas, taktile blinkende bolde, ærteposer med tal, classic 15 opbevaringsboks i 3 farver – rosa, lysegrå og lyseblå, kasse til green screen (26x34x27 cm) samt rød/hvid bomuldssnor.

FAQ
Sådan kommer du i gang med dit RumVognen og RumInspiraTron
Kan jeg selv lave en RumVogn?
Ja! Der findes minimum lidt over 9000 forskellige slags materialevogne, og enhver skole med respekt for sig selv og sin gerning, har sådan nogle stående. Find den magiske nøgle, der åbner op for depotet, og gå på jagt efter guldet på DIN skole. Du er allerede godt i gang!
Og hvad kan RumVognen indeholde?
Altså.. Udover nervøs velour, børneprojektor, LED lyskæder, projiceringstelte, lege-tunneler, genopladelige mini lommelygter, neonfarver sjippetov i 3 forskellige farver, briller med farvet glas, transparente A4-ark i farver, organza-stof, rammekuber, pallietstof, green screen-stof, plastspejle, legeringe, kegler, stave til kegler, holdere til stave, projektor med lys og lyd, høreværn, øjenbind, selvlysende sten, terninger med egne ideer (læreren kan selv ændre siderne via plastlommer) indspilningsklemmer, papirklemmer, tøjklemmer, papruller i forskellige størrelser, opbevaringsposer, liggeunderlag/træningsmåtter, udstillingsskærme, timeglas, taktile blinkende bolde, ærteposer med tal, opbevaringsbokse og bomuldssnore, så kunne man måske overveje presenninger!
Er en RumVogn dyr?
Det kommer an på, hvor opfindsom du er. Har du held med at finde en materialevogn på din skole, kan du kaste økonomi efter inventar. Omvendt kan det også forholde sig sådan, at det netop er materialevognen, der er problemet, og så sætter du ind der.
Det kan også have en værdi at understrege, at en RumVogn er et rum i sig selv. Hvad er et nyt læringsdesign værd? Hvad er rimeligt at betale for en grundlæggende ny og original undervisningsarktektur, der tilmed kan “hackes” efter behov? Med en RumVogn skaber du muligheden for at facilitere rum i rum; til fordybelse, fokus, koncentration, lir, larm, blær, forandring, flow og dét må have en værdi, alt taget i betragtning.
Hvorfor skal jeg bruge RumInspiraTron?
Det skal du heller ikke, men det kan du, hvis du higer efter at blive inspireret, eller har brug for en korridor til et overflødighedshorn af gode idéer. Endelig er RumInspiraTron måske det første bud – i verden – på en forberedelsesdisposition, der ydmygt peger på, at vi først og fremmest må tage stilling til, hvilket rum, vi gerne vil skabe med vores undervisning!
Det gør vi bl.a. ved at tage stilling til følelser, der i sidste ende sedimenterer i konkrete stemninger, som danner rammen om mindeværdig, meningsopbyggende og lærerig undervisning.
Er RumVognen mere end et fysisk møbel?
Ja! RumVognen er en mentalitet, hvor underviseren iklæder sig didaktikeren og konstruere sin undervisning med afsæt i følelser, stemninger, artefaktor som materialiteter – med mulighed for at skabe rum, således at så mange som muligt kan begejstres og opleve succes ved at deltage og være med.
På den måde handler mentaliteten i sidste ende om at skabe en pædagogisk og didaktisk stærkere skole, med et mangfoldigt læringsmiljø, der er åbent og undersøgende i sin didaktik, og som byder den legende tilgang velkommen. For det har altid været hjernens yndlingsmåde at lære på, og en evolutionær genvej til DYB læring.
Læringsrum - rumkompas
Kasper Kjeldgaard Stoltz, cand.pæd. i didaktik, har udviklet Rumkompasset, et designværktøj til at skabe læringsrum, der fremmer legende læring. Rumkompasset hjælper undervisere og designere med at analysere og designe fysiske læringsmiljøer ved at fokusere på forskellige rumlige dimensioner. Værktøjet understøtter udviklingen af læringsrum, der stimulerer kreativitet, samarbejde og engagement blandt eleverne. I videoen her præsenterer Kasper Rumkompassets teoretiske baggrund og praktiske anvendelse, herunder hvordan man kan bruge værktøjet til at evaluere eksisterende læringsmiljøer og designe nye rum, der understøtter pædagogiske mål. Denne tilgang sikrer, at læringsrummene er tilpasset både undervisningsmetoder og elevernes behov, hvilket fremmer en mere effektiv og engagerende læringsoplevelse. Vi tænker, at videoen og indholdet her, kan bruges som baggrundstæppe, når RumVognen skal ud på skoler, i gangene og lokalerne – og manifesteres ind i virkeligheden.

Rumkompasset: Design af legende læringsrum for fremtidens skoler

Legende læring i praksis: Play@Heart’s vej til skoleudvikling

Legende læring: Nye veje til teknologiforståelse
