BLINGTRON

Klasseundervisning i det fri

Bevægelse i undervisningen giver god læring

En lærer vil gerne have mere bevægelse i undervisningen. Hun ved, at bevægelse styrker både læring, sundhed og trivsel. Nu sidder hun og skal forberede en engelsktime til sin 6. klasse. Hun drømmer om noget, der sætter kroppen i spil og sproget i bevægelse.

Hun googler løs i håbet om at finde en god idé. Men efter nogle timer finder hun kun forældede artikler, som enten er alt for akademiske eller slet ikke matcher elevernes niveau. Det bliver ikke til den levende og sanselige undervisning, hun havde forestillet sig.

Det er her, at man som underviser kan bruge AI i undervisningen til at få inspiration til et levende, legende og transformerende læringsmiljø.

Bevægelse bør indgå i undervisningen

Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet (17. juli, 2024) skal folkeskoler planlægge bevægelse i undervisningen i et omfang, der i gennemsnit svarer til cirka 45 minutter dagligt i løbet af skoledagen. Formålet er at fremme sundhed, motivation og læring blandt eleverne.

Bevægelsen kan foregå både på sportspladsen, i idrætshallen, i lokalområdet, på naturarealer og i klasseværelset. Som underviser har man derfor mange muligheder for at bringe bevægelse i spil. Men det kræver tid at planlægge en undervisning, hvor elevernes sanser bliver brugt, så de motiveres, og læringen sætter sig fast.

Flere undersøgelser peger på, at elever lærer, husker og trives bedre, når de er motiverede og aktivt deltager i undervisningen. Bevægelse spiller en særlig rolle her, da den aktiverer eleverne på en anden måde end traditionel boglæsning og inviterer flere sanser ind i læringsrummet.

AI som sparringspartner

En sparringspartner kan gøre en stor forskel, når tiden til forberedelse er knap. AI kan nemlig være en hjælpende hånd og komme med forslag til aktiviteter, der inviterer til leg og bevægelse i undervisningen. AI kan hurtigt generere idéer, der passer til både fag, niveau og læringsmål, så undervisere kan bruge energien på at kvalificere idéerne.

Ved at bruge AI som et didaktisk værktøj bliver det lettere at bygge bro fra en traditionel, rutinepræget undervisning til et levende, legende og transformerende læringsmiljø, hvor flere elever får mulighed for at deltage på nye måder. Det giver både bedre motivation og læring.

Her er det vigtigt at huske, at AI ikke skal gå ind og erstatte lærerens arbejde, men understøtte deres didaktiske refleksioner. Meningen er, at man som underviser skal genopdage glæden ved at blive inspireret med nye idéer til undervisningen.

Eksempler på bevægelse i undervisningen med AI

AI i skolen kan fungere som en kreativ medtænker i planlægningsfasen, især når undervisere ønsker at bringe mere bevægelse ind i undervisningen. Hvis vi tager udgangspunkt i eksemplet med engelsklæreren, der drømmer om en mere sanselig og aktiv lektion, har vi med vores værktøj BlingTron genereret tre idéer:

Idé 1: Indendørsaktivitet
Lav et escape room med engelske opgaver, hvor eleverne skal løse gåder og udfordringer for at “flygte” fra rummet. Opgaverne kan inkludere grammatik, ordforråd, læseforståelse eller historiske tekster på engelsk.

Idé 2: Udendørsaktivitet
Opret en “engelsk markedsplads” udendørs, hvor eleverne kan spille forskellige roller som købmænd og kunder. De kan praktisere engelsk ved at handle med hinanden og bruge deres kreative evner til at udvikle korte dialoger og forhandlinger.

Idé 3: Indendørs- og udendørsaktivitet
Placer forskellige QR-koder rundt omkring på skolens grund eller i en nærliggende park. Når eleverne scanner en kode, bliver de præsenteret for et lille klip med engelsk litteratur, en gåde eller en sjov engelsk opgave. Eleverne skal arbejde sammen for at løse opgaverne og komme videre til næste kode. Aktiviteten kan også afsluttes med en samling, hvor løsningerne og refleksionerne deles.

AI-værktøjer fra Play@Heart

Hos Play@Heart har vi udviklet tre AI-værktøjer, der støtter undervisere i at skabe idéer til levende, legende og transformerende læringsmiljøer. Værktøjerne fungerer som sparringspartnere, der kan sætte gang i tankerne, inspirere til nye greb og åbne undervisningen op på nye måder:

  •  

Værktøjerne kan bruges hver for sig eller kombineres, så du både får et anslag, der fanger elevernes opmærksomhed, og idéer til aktiviteter og materialer, der understøtter et levende og sanseligt læringsforløb.